ildsjæl 2023

Nu kan du være med til at kåre Årets Ildsjæl 2023!

Arena Midt og Kjellerup Tidende kårer Årets Ildsjæl 2023. Nu kan du stemme.

KJELLERUP

Nu kan du være med til at afgøre, hvem der skal være Årets Ildsjæl på Kjellerupegnen 2023.

Kjellerup Tidende og Arena Midt bad for kort tid siden om forslag til, hvem der skal være Årets Ildsjæl. Og der kom mange forslag ind. Næsten 15.

En komite med folk fra Arena Midt og Kjellerup Tidende har valgt de fem, der nu er med i årets finale.

De fem er Erna Pedersen fra Kjellerup IF, Morten Overgaard fra Ans IF, Michael Donati fra Thorning Klanen, Ane Vielandt Jensen fra Kjellerup Borgernes By og Anders Hartvig fra Kjellerup Lokalråd.

Årets Ildsjæl kåres ved et arrangement i Arena Midt den 20. juli fra kl. 16.30.

Vil du være med til at afgøre, hvem der vinder, så skal du stemme på ditkjellerup.dk.

Du skal stemme senest den 18. juni.

Kuponen er klar tirsdag morgen på ditkjellerup.dk.

Årets Ildsjæl på Kjellerupegnen er en hyldest til det store frivillige arbejde, som mange mennesker udfører lokalt.

Link: ditKjellerup

Kandidat Morten

Kandidat: Morten Overgaard

Morten Overgaard er her, der og alle vegne i Ans IF – derfor er han kandidat til Årets Ildsjæl.

ANS

Morten Overgaard, 48, er indstillet til Årets Ildsjæl for sit arbejde som formand for Ans IF.

Morten Overgaard har været formand for Ans IF siden 2018.

Han er indstillet til kåringen, fordi han »er her der og alle vegne« i Ans IF.

Han er en del af det arbejde, der hvert år blandt andet holder Tange Sø Festival og Pramdragerfesten i Ans.

Og så står han i spidsen for en lokal idrætsforening med 12 idræts-områder lige nu. Foreningen er hele tiden på udkik efter nye aktiviteter og fællesskaber.

Kandidat Erna

Kandidat: Erna Pedersen

Erna Pedersen har i årtier været en del af Kjellerup IF

KJELLERUP

Erna Pedersen, 72, har i årtier været en del af Kjellerup IF.

Hun har haft et hav af praktiske opgaver: Som kampfordeler, som arrangør af Pigeraketten og mange flere.

Hun er ganske enkelt en af de mennesker, der er med til at drive klubben i det daglige.

Erna Pedersen er et fodboldmenneske. Og når hun ikke følger Kjellerup IFs hold, så er hun en trofast fan af Viborg Fodsports Forening.

Kandidat Anders

Kandidat: Anders Hartvig

Anders Hartvig har sammen med Kjellerup Lokalråd sat flere projekter i gang

KJELLERUP

Anders Hartvig, 69, har været en del af Kjellerup altid.

Som en del af byens foreningsliv, som en del af Kjellerup Tidende, Designa A/S og Arena Midt.

I dag er han byrådsmedlem for Venstre, og han er en del af Kjellerup Lokalråd, hvor han tidligere har været formand.

Sammen med Kjellerup Lokalråd har han sat arbejdet med frugthaven i Kjellerup i gang. Og han har været med til at få sat projektet med broen ved Hørup Mølle i gang.

Kandidat Ane

Kandidat: Ane Vielandt Jensen

Ane Vielandt Jensen er kandidat til årets Ildsjæl

KJELLERUP

Ane Vielandt Jensen, 41, har det seneste år været formand for Kjellerup Borgernes By.

Ane Vielandt Jensen har i en årrække været med til at udvikle Kjellerup Borgernes By.

Hun har arbejdet på at få byens foreningsliv til at arbejde sammen og også på at samle nogle foreninger.

Senest har hun været med til at arrangere året byfest i Kjellerup i 2024.

Kandidat Michael

Kandidat: Michael Donati

Michael Donati er en del af kandidatlisten for sit arbejde i Thorning Klanen

THORNING

Michael Donati, 41, har i tre år været en del af Thorning Klanen. Det er et fællesskab, der lige efter corona begyndte at sætter arrangementer for voksne i gang i byen.

Det var fester for voksne, der kom på banen, og som nød stor opbakning. Der har været holdt fire fester ind til nu.

Thorning Klanen samler penge sammen, der skal bruges til det lokale foreningsliv.

Michael Donati er også meget aktiv i Thorning IF.